fredag den 25. april 2008

Næste uge er ting-fri

Denne lille fyr var faktisk kæmpe-stor. Dyrene i Zoo var fantastisk oplagte i sidste uge, det var den ene herlige oplevelse efter den anden. Og samtidig skulle vi holde holde fast i en lille fyr på 3 år, så der var nok at holde styr på.

Næste uge - ja, nogen kan holde ting-fri, og andre vil måske indhente noget. Mp3 spilleren venter forude - og glæd jer, det er heller ikke helt nemt. Men jo lækkert at få lært den at kende, og en masse dejlig musik man vil kunne tage med ud i skoven, så at man slipper for at høre fuglene synge. Eller lastbilernes larmen på hovedvejen. (Det gælder Bangsebro-skoven)

Og hvordan går det så med de 23 ting?
Rigtig flot. Langt de fleste er stadig med, og selv dem der ikke er vante til at gå på nettet kaster sig ud i den ene øvelse efter den anden.
Nogen udfolder stor kreativitet i deres blogs, som I vil kunne se, hvis I kigger på dem.

Jeg synes, at det er en meget fin måde at lave undervisning på - jeg tror, at vi vil kunne bruge det i fremtiden. Opgaver, der kan/skal løses af kollegerne hen ad vejen, når de har tid - i ting vi bør kunne/beherske, hvis vi skal være på forkant med formidlingen overfor vore lånere.

Vi skal evaluere projektet i oktober, når det er slut - spændende hvad resultatet bliver - og spændende hvor mange, der endnu følger med.

2 kommentarer:

Lene Hedengran Rasmussen sagde ...

Du har helt ret i, at det er en rigtig god måde at lære de nye ting på. Det er godt at have trin-for-trin-vejledningerne ved hånden - specielt når man på et senere tidspunkt vender tilbage til noget, man skal have genopfrisket. Synes de fleste af de første 10 ting har været rigtig spændende...

Lene Riedel sagde ...

Hej Sigrid,
en flot isbjørn - du kan bilde mig ind, at den lille fyr på 3 gerne ville gå egne veje.
lri