Superhotel ved Det døde hav

At bo på et luksushotel er en oplevelse i sig selv.

Men kombineret med smuk arkitektur og udsigt til Det døde Hav er det helt fantastisk.

Også oplevelsen: at smøre sig ind i mudder og derefter lægge sig på ryggen i det salte vand, der holder én oppe, selvom man har vandskræk -

Eller nyde varmen og ligge ved et svømmebassin - ét af de mange - så føler man sig ovenud priviligeret. Vi nød de sidste dejlige dage i Jordan, indtil opholdet var slut og vi kørte mod lufthavnen ved Amman i vores lejede bil.

Arthur klarede hjemrejsen i flyet, inklusive mellemlanding i Wien, fint og uden problemer.

Ved Jordanfloden

Først kørsel i vores lejede bil, derefter ophold og køb af billetter. Så transport på ladet af lille bil, og endelig lang spadseretur med guide for at nå frem til Jordanfloden, det hellige sted hvor Jesus blev døbt.

Arthur sov trygt i de mindst 35 graders varme i autostolen - og Kasper og Poul Erik skiftede stadig oftere arm, mens de svedte!

Hvordan er det at rejse ud som dansker?

Jeg må indrømme, at de første dage i Jordan havde vi ikke lyst til at sige til nogen, at vi kom fra Danmark.

Mange spurgte venligt: Where do you come from? Men vores ry i udlandet er nok noget blakket, og det ville vi ikke skilte med.

Efter nogle dage talte vi om det og blev enige om, at fra nu af sagde vi Danmark. Og heldigvis oplevede vi ikke noget negativt ved det.

Her - ved Mount Nebo - så vi denne fine flise. Og så blev vi faktisk lidt glade og stolte.

Hellige steder

PE har taget så mange flotte fotos.

På vores vej fra Madaba til Det døde hav kørte vi en lille omvej til Mount Nebo. Hvor Moses skuede ud over det forjættede land, som skulle blive hans folks.

 

Sådanne historiske steder - det fornemmes meget stærkt at være til stede, opfriske historien, fornemme tidens løb.

 

 

 

 

 

 

 

Her var en heftig varme.

Og så kørte vi videre:

Madaba - en mindre kulturperle

Byen er kendt og berømmet for sine mosaikker - som har været gulvbelægninger i fine huse for mange hundrede år siden.

Men en vanskelig by at forcere med klapvogn. - Meget mellemøstlig - hvor man ikke skulle gå i shorts, men klæ' sig pænt på.

Og det her foto er altså taget i byen - ikke uden for.

Fra Petra til Madaba

Sådan så landskabet ud nede sydpå - hvis det da ikke var fuldstændig ørken.

Ja, man fik næsten dårlig samvittighed når man tog et brusebad på hotellet. Men kun næsten...

Og så var der lige det med at køre i 4 timer med Arthur på 6 mdr. Men han klarede det bare flot! Sov og lod sig underholde. Han sad i autostol, som var med hjemmefra. Og der var bare så vældig god plads i denne lejede bil.

Men vi måtte have lidt proviant til turen - og hvad så vi - en bager! Med tonsvis af fladbrød. Så vi fik lige 10 stk. i en pose.

Petra

Så er der billeder på! Det var her, man tabte vejret - så smukt var det.

Her går vi i kløften, på vej ind til "skatten" som den kaldes. Fint terræn for klapvogn - men så nemt var det nu ikke hele vejen.

Petra er fra 400 f. Kr. - beboerne var "nabatæerne" - og de lavede et handelscentrum mellem øst og vest. Deres skriftsprog blev grundlaget for den arabiske skrift.

Petra mistede sin betydning midt i 3. årh. e. Kr. Forfaldt, blev beboet af beduiner, blev glemt - indtil byen opdagedes i 1812. Der graves og restaureres stadig.